Faktalink – nu også i biblioteksbasen

Faktalink er et digitalt medie med artikler om samfundsrelevante og historiske emner som har bred interesse. Her finder man artikler om alt fra sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier og meget mere. Samlingen omfatter ca. 600 artikler og temaer, som løbende opdateres og øges, samt flere tusinde links og henvisninger.

På SOSU H kan elever og kursister bruge artiklerne til at orientere sig i et emne og eventuelt søge videre derfra via de mange henvisninger til andre kilder og digitale medier. Det er også her, man kan finde artikler indenfor emneområder, som vores biblioteker ikke har så meget eller det nyeste af. Det er især velegnet på grundforløb, hvor emneområderne kan spænde vidt.
Faktalink indeholder også Faktalink light, der har korte og let læselige artikler, som er velegnede til læsesvage elever.

Når du søger i SOSU H bibliotek, får du nu også artikler fra Faktalink med. De vises som en særskilt facet, der skal klikkes på for at få vist søgeresultatet for Faktalink’s artikler.
Nedenfor er der vist en søgning på ‘køn’. Søgeresultatet viser umiddelbart de 233 poster, der hører til SOSU H bibliotek. Klik på billedet, så bliver det større og tydeligere.

Derudover er der 6 artikler på Faktalink. Når du klikker på dem, ser søgeresultatet sådan ud:

Du klikker derefter på linket, som henviser til artiklen på Faktalink.

Faktalink er udgivet af Dansk Bibliotekscenter og du har fuld adgang til alle artiklerne med dit uni-login.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*