Nye tv-udsendelser på MitCFU april 2021

Mit liv på nettet: Er jeg afhængig?
Livsstilsmagasin. Bruger du for meget tid på sociale medier? Ulla Essendrop føler, at de sociale medier er en sand tidsrøver. Derfor beslutter hun sig for at undersøge, hvorfor hun har så svært ved at lægge telefonen fra sig – og hvorfor vi danskere egentlig bruger så meget tid på de sociale medier. Mens Ulla jagter gode råd til, hvordan hun kan lære at styre sit eget forbrug, møder hun Pernille, der har taget drastiske metoder i brug for at takle sit eget overforbrug af sociale medier. Gennem seks afsnit forsøger Ulla Essendrop at får svar på sine egne dilemmaer på sociale medier i serien “Mit liv på nettet”. Hun elsker at bruge sociale medier, men er også bekymret for den magt, de kan have over os.
29 min. 2021 Emneord: sociale medier | digitale medier | digital afhængighed | for mediefagsundervisning

Slaget om Fredens Havn ( 1 )
Dansk dok.-serie Midt i et af Københavns dyreste kvarterer er nogle hjemløse flyttet på vandet. I 15 år er de kommet sejlende hertil i både, der måske nok har set bedre tider. Politikere og naboer ønsker dem væk, men anført af Esben og Storken tager beboerne kampen op for at bevare Fredens Havn. Men selv om Esben og Storken er enige om meget, er det ikke altid nemt at ro i samme retning, når politikerne pludselig vil bruge 25 millioner på at fjerne ens hjem.
28 min. 2021 Emneord: for samfundsfagsundervisning | for socialrådgivere | fællesskaber | hjemløse | samfundsforhold | socialt udsatte

Nadjas farvel til de 170 kilo ( 1 )
Reportageserie Nadja ser en fedmeoperation som den eneste mulighed for at komme ned i vægt. Men hendes tidligere psykolog synes, det er en meget dårlig løsning.
40. min. 2021 Emneord: bulimi | fedmeoperation | for biologiundervisning | for psykologiundervisning | for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabsundervisning | for sundhedsfaglig uddannelse | gastrisk bypass | overspisning | overvægt | spiseforstyrrelser | vægttab

Hvem skal være min mor og far?
Dansk dokumentar Martin er bare 14 timer gammel, da kommunen banker på Camilla og Dennis’ dør. Kommunen overvejer at bortadoptere den nyfødte dreng med tvang, fordi man skønner, at Camilla og Dennis er uegnede som mor og far. Følg Martin i en dramatisk tid, der bliver afgørende for hans skæbne. For hvad er det bedste for Martin? At vokse op i en adoptivfamilie uden udsigt til at lære sine biologiske forældre at kende? Eller at være anbragt barn og se Camilla og Dennis med jævne mellemrum?
57 min. 2021 Emneord: adoption | barnets tarv | for psykologiundervisning | for socialrådgivere | for socialrådgiveruddannelse | for sundhedsfaglig uddannelse | forældre-barn-forholdet | forældreskab | omsorgssvigt | spædbørn

Print Friendly, PDF & Email
Etiket: , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*