Nye tv-udsendelser på MitCFU januar/februar 2021

De pårørende – Når ens barn rammes af psykisk sygdom
Dansk dokumentar Mød Hanne, Birgitte, Jette, Marianne og Tommy. De er alle forældre til et barn, som er psykisk syg. Igennem ti sessioner hos psykoterapeut Lene E. Karlsson, Bedre Psykiatri, følger vi de fem forældre, som alle har sagt ja til at lære at tackle deres livssituation bedre.
51 min. 2021. Emneord: for forældre | for psykologiundervisning | for socialrådgivere | for sundhedsfaglig uddannelse | forældrerollen | livsvilkår | psykiatri | psykisk sygdom | psykoterapeuter | pårørende | selvmordsforsøg | selvskadende adfærd | terapi

Verdens dejligste møgunger
dok.-serie Lui er 10 år og har ADHD og Maia på 8 har ADHD og autisme. De går på en lille skole i København, fordi de ikke kan trives i folkeskolen. Men på den her lille skole ved de voksne lige, hvad der skal til for at få dem til at blomstre og tro på sig selv. Og det, de voksne kan og gør, kan alle, der kender et barn, bruge.
30 min. 2021 Emneord: børn | ADHD | autisme |børn med særlige behov | skolegang

Bag skyerne – når børn sørger
Dansk dokumentar. Filmen følger de dagligdags, hjerteskærende, og af og til sjove øjeblikke i livet for en gruppe mindre børn, der for nylig har mistet en eller begge forældre. Hos organisationen Good Grief i New Jersey mødes børn, der har mistet en tæt relation. I løbet af et år kommer vi tæt på Kimmy, Nicky, Peter, Nora, Nolan og Mikayla og deres konstante ledsager: Sorgen.
89 min. 2020 Emneord: børn | døden | for danskundervisning | for psykologiundervisning | for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabsundervisning | for sundhedsfaglig uddannelse | forældre | følelser | Katrine Philip | sorg | sorgarbejde | tab | USA

Livet er fedt – 20 år efter ( 1 )
dok.-serie 2021.
Det er 20 år siden, at Danmark kom på fornavn med Merethe, Line, Marianne og Allan. Helt tæt fulgte vi deres kamp mod de overflødige kilo, da de tjekkede ind på Ubberup Højskole. Journalist Ole Kolster tager nu tilbage til de fire tidligere deltagere for at finde ud af, om det virkede at tælle kalorier med lommeregneren. Hvordan gik det med dem, da kameraet slukkede? Faldt de tilbage i de gamle vaner? Og hvordan har de det i dag?
41 min. 2021 Emneord: fedme | for psykologiundervisning | for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabsundervisning | for sundhedsfaglig uddannelse | fordomme | kostvaner | kropskultur | livskvalitet | livsstil | overvægt | selvopfattelse | selvværd

Vores liv på børnehjemmet ( 1 )
Dansk dok.-serie
Kimmie kan ikke bo hjemme hos sin mor. Hun er anbragt sammen med 23 andre børn på Orøstrand Skole- og behandlingshjem. Her har børnene en hverdag med omsorgsfulde voksne, de går i skole og har kammerater, men de savner alle deres forældre. I første afsnit er vi med til julefest på Orøstrand med andesteg og gaver, men børnene kommer også hjem på juleferie, og så er det svært at vende tilbage. Nogle af børnene rotter sig sammen mod de voksne, og det får konsekvenser.
41 min. 2021 Emneord: adfærd | anbragte børn | barnets tarv | børn | børnehjem | for lærere | for læreruddannelse | for pædagoger | for pædagogmedhjælpere | for pædagoguddannelse | for samfundsfagsundervisning | for socialrådgivere | for socialrådgiveruddannelse | for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabsundervisning | forældre-barn-forholdet | konflikter | opdragelse | opholdssteder | opvækst

Lys på den lukkede (1)Salsa bag hegnet
Dok.-serie i 2 afsnit. Søren vil arrangere salsafest på den lukkede afdeling, og der skal både skaffes salsadanser, tøj, og cigarer til aftenen. Samtidig får Søren sin tålmodighed testet, når en patient sætter sig for at rense rygeburet for spirituel forurening, og en anden holder pressemøde om verdens tilstand midt i den lukkede have.
42 min. 2021. Emneord: for psykologiundervisning | for sundhedsfaglig uddannelse | psykiatri | psykiatrisk behandling | psykiatriske hospitaler | psykiatriske patienter

De sjældne danskere
Dok.-serie Mød igen Nalina og hendes lillebror, Noor, og hør, hvordan de har det næsten et år efter Noors voldsomme start på livet. Familien er ved at pakke deres liv i kasser, fordi de skal flytte, og håbet er, at de kan lægge sygdom og indlæggelser bag sig og få en frisk start i en ny landsdel. Hjalte er blevet teenager og er blevet så seriøs med sin bordtennis, at han går til træning tre gange om ugen. Vi skal også møde Theo på otte, som har det sjældne syndrom, Treacher Collins. Theo skal til konsultation hos kæbekirurgen Thomas Kofod, der skal vurdere, om Theo skal have indopereret kindben.
47 min. 2021. Emneord: bindevævssygdomme | børn | dværge | dværgvækst | fysisk handicappede | kronisk syge børn | levevilkår | medfødte misdannelser | sjældne sygdomme | stofskiftesygdomme | sygdomme | venskab

Vores sygehus 1
Vi følger livet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Grindsted og får et unikt indblik i hverdagen hos de ansatte. Hver dag arbejder de for at gøre sygehuset til et trygt og godt sted at være – for dem er patienterne nemlig det vigtigste.
Overtandlægen Janne står overfor en stor kæbeoperation. Portøren Jørn har mange opgaver, i dette afsnit skal en bedemand ha’ hjælp. Sygeplejersken Mette undrer sig over en patient, som hun modtager i Fælles Akutmodtagelsen.
23 min. 2021. Emneord:   hospitaler | portører | tænder | diabetes

Jespers nye liv
Dansk dokumentar Da TV 2 for første gang besøgte Jesper, der har den ekstremt sjældne gensygdom progeria, var han 11 år gammel. De dystre prognoser viste dengang, at han næppe ville overleve teenageårene. I dag er Jesper blevet en ung mand på 23 år. Han er flyttet hjemmefra og bor nu i egen lejlighed i Hjørring. Som mange andre unge er Jespers underarm prydet af en tatovering, og lige som alle andre unge har Jesper drøntravlt. Han har nemlig taget den beslutning, at sygdommen ikke skal bestemme over hans liv.
40 min. 2021 Emneord: for samfundsfagsundervisning | for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabsundervisning | for sundhedsfaglig uddannelse | genetisk diagnostik | Jesper Sørensen (f. 1997) | livskvalitet | livssyn | sjældne sygdomme | ungdomsliv | unge | unge med særlige behov | unge mænd

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*