Nye tv-udsendelser på MitCFU marts 2020

En farlig arv ( 1 )
Dansk dokumentarserie i 4 afsnit. Det første, Jon beslutter sig for at undersøge, er hans genetik og epigenetik. Ens hjerne er ens gener, derfor opsøger Jon en af landets førende genforskere, Lasse Folkersen, for at blive klogere på, hvad han har med i bagagen. Jon vælger samtidigt at åbne op for, hvad der epigenetisk er at spore rundt om hans gener. Alt sammen for at finde ud af, hvad han har arvet fra sin familie, som i generationer har haft det svært.
22 min. 2020. Emneord: arvelige sygdomme | arvelighed | epigenetik | for biologiundervisning | for sundhedsfaglig uddannelse | forskning | gener | genetik | hjerneforskning | hjernen | psykiske traumer | skizofreni

Det var dengang – i 70’erne
Dansk dokumentar Vi skal med fire kendte danskere, som var børn og unge i årtiet, på en nostalgisk rejse i mindernes land. Ulrik Wilbek var vild med ABBA og Queen. Ditte Gråbøl ønskede sig en smart bikini, men den gik ikke i en nøgenbaderfamilie. Thomas Thurahs mor lærte ordet mandschauvinist, og Elsebeth Gerner Nielsen fik i skolen at vide, at hun først skulle åbne munden, når hun kunne tale rigsdansk. Udover de fire danskeres forskellige livshistorier fra 70’erne besøger vi Tidens Samling i Odense, hvor Cæcilie Ning Hage præsenterer disker-og flippertøj. Leif Skov fortæller om Roskilde Musikfestival, som satte byen på verdenskortet, og medieforskeren Gunhild Agger zapper rundt i 70’ernes danske TV-serier.
115 min. 2020. Emneord: 1970-1979 | Danmark | for danskundervisning | for samfundsfagsundervisning | historie

Jeg er tyk ( 1 )
Dansk dok.-serie 31-årige Helene føler sig modløs og hader sin krop. Hun går ikke på stranden, køber ikke nyt tøj, hun forelsker sig aldrig – alt det sjove må vente, til hun har tabt sig. Det sker bare aldrig. Men Helenes liv ændrer sig fuldkomment, da hun opdager en bevægelse af andre tykke kvinder fra hele verden, blandt andre Marte fra Norge og Pauline fra Sverige. Kvinder, der ikke længere vil skamme sig over deres kroppe.
41 min. 2020. Emneord: fedme | for danskundervisning | for psykologiundervisning | for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabsundervisning | for sundhedsfaglig uddannelse | fordomme | kropsidealer | kropskultur | livskvalitet | overvægt | overvægtige kvinder | selvværd | udseende

Propaganda og kunsten at sælge løgne
Hvorfor forføres vi så let af propaganda? Det har aldrig været nemmere at sprede information og misinformation. Hver dag bombarderes vi af propaganda, og falske nyhedshistorier fylder mere og mere. Her fortæller marketingfolk, PR-eksperter og kunstnere propagandaens historie, og hvordan man sælger løgne. Hvis vi vokser op omgivet af propaganda, hvordan ved vi så, hvad der er sandt?
56 min. 2020 Emneord: fake news | for mediefagsundervisning | for samfundsfagsundervisning | manipulation | misinformation | politiske forhold | propaganda | sociale medier

Print Friendly, PDF & Email
Etiket: , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*